Kære medlemmer,
Foråret er over os, og forhåbentlig betyder det, at covid- og influenzasæsonen er på retur. Vi håber, at I alle har haft mulighed for at nyde de første forårsstråler.
Generalforsamling – 3. maj kl. 12.30
Vi nærmer os tidspunktet for årets generalforsamling, som vil finde sted den 3. maj kl. 12.30 på Centrumpladsen i Ringe. Vi håber at se mange af jer.
Bestyrelsesmedlemmer
To af vores bestyrelsesmedlemmer har valgt ikke at genopstille, hvilket betyder, at vi har brug for nye kræfter til bestyrelsen. Vi opfordrer derfor medlemmer, der måtte have lyst, til at overveje at stille op. Vi har tidligere efterlyst flere kræfter til at støtte op om foreningen, og nu er det endnu mere påkrævet, hvis vi skal kunne fortsætte vores vigtige arbejde.
Vi er bevidste om, at det kan være en udfordring at finde overskud til ekstra opgaver, men vi vil understrege, at vi har brug for alle de kræfter, vi kan få. Det er forståeligt, hvis I er nervøse for at kunne bidrage nok, men vi er fleksible og støtter op om hinanden – ingen skal føle sig presset.
Administrativt arbejde og fremtidige aktiviteter
Som vi tidligere har nævnt, bruger vi meget energi på det administrative arbejde ved at drive foreningen, hvilket desværre betyder, at der ikke altid er overskud til at fokusere på mere udadvendte aktiviteter for medlemmerne. Vi arbejder dog på at ændre dette.
Muligt samarbejde med ME-foreningen
Vi har rakt ud til ME-foreningen for at undersøge muligheden for et samarbejde, der kan gavne vores medlemmer. Vi er stadig i en tidlig fase, og vi vil selvfølgelig inddrage jer som medlemmer, hvis der er konkrete opdateringer at dele.
Fejl i diagnosekoder – En hindring for den rette statistik
Det er også gået op for os, at mange medlemmer desværre ikke har fået den korrekte diagnosekode for senfølger efter covid. Dette er et problem, da den manglende korrekt registrering af diagnosekoder kan skabe forhindringer i at få den rette statistik ind i sundhedsvæsenet. Denne statistik er essentiel for at få de nødvendige ressourcer og opmærksomhed omkring de langvarige effekter af covid-19.
Vi opfordrer derfor alle, der er ramt af senfølger, til at få sikret, at deres diagnose bliver korrekt registreret. Det er en vigtig del af arbejdet for at sikre, at vi som samfund får den nødvendige opmærksomhed og de rette tiltag til at støtte dem, der lider af langvarige covid-symptomer.
Husk at forny jeres medlemskab, hvis det endnu ikke er blevet gjort.
Vi ser frem til at mødes med jer til generalforsamlingen og håber på jeres støtte og deltagelse i det videre arbejde.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i DCF