I Dansk Covidforening bestræber vi os på at rådgive i forhold til de problemstillinger, man kan stå i som patient med senfølger. Vi har (endnu) ikke tilknyttet eksempelvis socialrådgiver eller juridisk rådgiver. Men vi rådgiver for tiden ud fra de kompetencer og fagligheder, vi har i bestyrelsen. Vi vil herudover guide jer i de retninger, I kan søge hjælp. Vi vil ikke pege på bestemte læger eller behandlingstilbud.
Her deler vi råd og hjælp til udredning, lægesamtaler, mm.
Mange Covid19-senfølger skyldes et påvirket nervesystem. Nogle symptomer kan reduceres ved at give nervesystemet ro. Følgende webside giver teknikker, der kan medvirke hertil: 43 Techniques to Activate Your Parasympathetic Nervous System and Lower Stress.
Minipausen er et koncept, der kan lære dig at indlægge flere pauser i hverdagen, altså en hjælp til bedre energiforvaltning. Det er udviklet af psykologen Sheila Naja Kragelund. Her kan du se en optagelse af et zoom-møde (i to dele), hvor hun fortæller om Minipausen til nogle medlemmer af Dansk Covidforening. Det introduceres af vores formand Maria Busborg Jørgensen: Video 1, Video 2.
—oOo—
Find mere information her:
Facebook-gruppen Covidramte med Senfølger